Se her hvor søndagsturene kører hen..


Vi kører søndagsture i sæsonen fra Shell-tanken på Frederikssundsvej 175 i Stenløse. Der er afgang her fra kl.11.  OBS; visse ture har ændrede starttidspunkt!! Turene ender enten igen på tanken eller ud på destinationen når vi kører de "lange" ture - det vil være annonceret herunder for den pågældene tur/dag.

Man skal ikke tilmelde eller framelde sig til hverken søndags eller onsdagsturene - man dukker blot op på vores startsted:

Shell-tanken på Frederikssundsvej 175 i 
Stenløse.
Tjek gerne turen op her på hjemmesiden under Søndagsture eller Onsdagsture.

OBS! Enkelte kan være lukkede klubture eller arrangementer - disse oplyses der kun om
via vore FB-side eller via mails til medlemmerne.
Der briefes altid om turene inden afgang fra turlederen.

På turene køres ad de små veje og der holdes pause ca. når vi har kørt ca en time. Og vi forsøger at lægge et pausested ind med toilet - ofte på en tank.
Der køres 4-5 timer og på de lange ture sluttes der ude på destination - dog følges vi altid til en motorvej så folk evt. kan dreje fra her.


OBS! Du SKAL være bekendt med vores kørereglement inden du kører med os - dette ser du under "Kørereglement" her på hjemmesiden.
Påvirkede/alkoholpåvirkede personer er IKKE ønskede på vores ture!

Nærmere info om turene her under efterhånden som vi kører dem!

SØNDAGSTURE 2023

Søndagsturen den 9.4

Vi besøger Cafe Jorden Rundt i Charlottenlund. Cafeen er bygget i 1939 af arkitekten Helge Møller.
Med start fra tanken køres der over Ganløse, Slagslunde, Gørløse med pause i Hillerød. Videre over Karlebo, Rungsted, Nærum og slut i Charlottenlund.



Søndagsturen den 16.4.
Med start i Stenløse køres der over Hove-Hvedstrup-Herslev-Gevninge-Kirke Valsø med pause-Jystrup-Bjerget-Borup-Kanderød-Valsø og slut på Circle K i Køge. (vi kører forbi marinaen)
Turen er på 108km/2 timer 23 min.


Søndagsturen den 23.4.

OBS! TUREN UDSÆTTES PGA REGN TIL SØNDAG DEN 30.4.!

Med start fra tanken kl.11 køres der over Rørbæk, Vinge, Dronnings
Marys Bro, Ferslev, Kirke Hyllinge, Munken og pause pause/kaffe på Svinninge Bageri i Holbæk. Efter pausen kører vi over Sasserup, Sø. Asminderup, Tølløse, Abbetved og turen slutter i Roskilde Havn.
Se turen her under.

(98 km/2 timer 5 min + pause)


Søndag den 7.5.
Formanden er arbejdsramt denne dag
så Geert Z tager turen

Turen går til Munkholmgrillen som er slutdestinationen. Der køres over Nybølle, Hvedstrup, Roskilde, Boserup, Lejre og Oste med pause på Circle K. Her efter gennem Ny Tolstrup, Tølløse, Algestrup, Vinstrup og slut på Munkholmgrillen.


Søndag den 21.5.

OBS! TUREN ER PGA SYGDOM RYKKET TIL SØNDAG DEN 28.5.

Vi besøger den noget anderledes men hyggelige Cafe Skovbrynet i udkanten af Helsingør. (se mere på; www.cafeskovbrynet.dk)

Fra tanken svinger over Toppevad, Kirke Værløse, Nymølle, Bregnerød, Blovstrød, Gunderød, Karlebo og med en pause på Circle K i Fredensborg.

Videre gennem Søholt, Tikøb, Gurre og besøg på caféen.

Efter cafebesøget køres der mod slut i Måløv på Circle K via Horserød Hegn, Esrom Sø, Fredensborg, Hillerød, Kollerød, Ganløse og slut i Måløv.

Turen er på 120km/2 timer 47min.


Søndag 15-05-2023 

Hej alle sammen. Fårmand Henrik er nødt til at melde afbud til søndagens tur, så turen er blevet overdraget til mig (Bjarne)

Søndagsturen 14-05-2023 hedder: nmcs125 Stenl.-Køge Marina-Roskilde    

Turen er på ca. 124 km og varer ca. 2 timer 50 min. + pauser. Turen starter kl. 11:00 fra Shell Frederikssundsvej 175, 3660 Stenløse.

Vi kører til Køge Marina via Fløng og Tune. Fra Marinaen kører vi til Pandekagehuset (bag Malerklemmen) via Lille Skensved og Gammerød. Fra Pandekagehuset kører vi til Roskilde Havn via Skjoldnæsholm og Særløse        

Hilsen Bjarne

Turens link: https://tourstart.org/tour/Tour_1465_232185?share_key=c6a6b2119c0cda4f9d7101eb8202cb15



Søndag 04-06-2023

Hej alle sammen. Fårmandens ryg, driller stadigvæk, så jeg tager søndagens tur.

Søndagsturen (04-06-2023) hedder: NMCS130 STENL.-KØGE-RØDVIG-KØGE

Turen er på ca. 149 km og varer ca. 3,26 timer + pauser.

Turen starter kl. 11:00 fra Shell Frederikssundsvej 175, 3660 Stenløse. Vi kører til Cirkel K på hjørnet af Københavnsvej og Værftsvej i Køge (Københavnsvej 110, 4600 Køge). Derfra kører vi til Karise, og videre til Rødvig Havn. Fra Rødvig kører vi til Køge Marina, hvor turen slutter.

Hilsen Bjarne

Turens link: Motorcycle ride plan, motorcycle tour and track | Tourstart.org